Brug af tarmstrenge

Vedligeholdelse

af guitaren

Flamenco

Sange og greb

Guitarens

historie

Guitar-links og
gode bøger

Brug af tarmstrenge

Den klassiske guitar spilles i dag med nylonstrenge. De bliver fremstillet på store fabrikker og er næsten altid jævne og ensartede i klangen. De har en brillant tone, der er mange mærker og typer at vælge imellem, og de er egentligt ikke særlig dyre.

Men for få år siden, før nylon blev opfundet, var det helt anderledes.

Strenge blev håndlavede gennem en kompliceret og langvarig proces, og de var ret dyre.

Og så var de ikke ret holdbare.

Nylonstrenge blev først markedsført i 1948, og inden da havde man i flere århundreder brugt strenge af tarm, silke og sølv til strengeinstrumenter. Det ændrede sig først i 1950-erne, da de nye nylonstrenge var kommet på markedet.

Så de gamle guitarer fra før 1948 er ikke beregnet til nylonstrenge, og de bør naturligvis bestrenges med tarmstrenge.
Tarmstrenge klinger også helt anderledes smukt og dybt end nylonstrenge.
Desuden vil det også være synd at sætte strenge på i et materiale, som ikke var opfundet, da guitaren blev født, og alle mine gamle guitarer er bestrenget med tarmstrenge

De helt gamle, små, romantiske guitarer fra før 1900-tallet var desuden også stemt i et lavere A end i dag.
I dag er kammertonen A på 440 Hz, men i 1800-tallet var A kun på 415-20 HZ.

Det er vigtigt at tage med i betragtningerne, når man køber tarmstrenge. Tarmstrenge fremstilles nemlig både som sæt til 1800-tals guitarer stemt lavt i A 415-20 og sæt til
1900-tals guitarer stemt i det moderne A 440.

Hvis man stemmer tarmstrenge, som er beregnet til A 415-20 i det moderne A 440, risikerer man, at strengene hurtigt knækker.
Og de gamle guitarer er også bygget til den lavere stemning, og kan ikke tåle at stemmes for højt op.

Til store guitarer fra 1870/1900 og op til 1948 bør man bruge strenge, der er beregnet til
A 440. De små romantiske guitarer, som blev bygget et lille stykke ind i 1900-tallet vil have bedst af at bruge strenge til A 415-20.

Der er ikke ret mange fabrikanter af tarmstrenge tilbage. Og Tarmstrenge er ret dyre i forhold til vores normale nylonstrenge. Og de er jo ikke så holdbare, så man skal derfor være forsigtig med neglene, og sørge for at de er slebet glatte.

Tarm hedder på engelsk ”gut”, så hvis man skal finde dem på internettet, skal der søges på ”gut strings”.

De fleste sæt indeholder 3 gut-strenge - 1. 2. og 3. streng. Basstrengene 4. 5. og 6. streng er silketråde omspundet med metal - ofte en sølv-legering

Desværre kan man sjældent købe bare nogle løse 1. strenge, og det er netop dem, der først knækker. Sørg derfor altid for at vikle hele strengen om valsen. Så er der måske lidt at hente, hvis strengen knækker ved strengeholderen.

De billigste tarmstrenge-sæt er Aquila Gut & Silk 800 - kan købes hos Thomann.
Kan også købes direkte fra Aquilas fabrik i Italien - her kan man også købe enkeltstrenge.

OBS! Disse strenge er specielt lavet til guitarer fra 1800-tallet, og skal stemmes i det lavere
A - Max 415/20 Hz.

Hvis man ikke har en tuner, der kan fortælle svingningstallet, så stem bare strengen en hel tone (to bånd) tone under normalen - dvs. at E bliver til D, så er man på den sikre side.

Aquila laver også tarmstrenge beregnet til stemning i det moderne A 440, som bruges til større guitarer fra 1870/1900 op til 1948. De hedder Aquila Gut & Silk 900, og kan også købes hos Thomann og hos Aquila i Italien. Her kan man også købe enkelt-strenge.

Aquila har desuden lavet nogle strenge af nylon, som skulle lyde lidt som tarmstrenge.

Det er nu meget lidt, de lyder som tarm. Men de er lige så billige som nylonstrenge, så man kan naturligvis bruge dem, hvis der er lavvande i kassen.

De kalder materialet for ”Nylgut”.

Til 1800-tals guitarer stemt i A-115/420 bruges Aquila Ambra 800

Til større guitarer fra 1870/1900 til 1948 stemt i A 440 bruges Aquila Ambra 900

Aquila Gut & Silk 800 strenge til
1800-talsguitarer stemt i A 415/20

Aquila Gut & Silk 900 strenge til
1900-talsguitarer stemt i A 440

Aquila Nylgut Ambra 800 strenge til
1800-talsguitarer stemt i A 415/20

Aquila Nylgut Ambra 900 strenge til
1900-talsguitarer stemt i A 440

Læs om strengens historie og fremstilling af tarmstrenge her.

Sådan sætter man tarmstrenge på en gammel guitar:

Et lille trick til at forlænge tarmstrengens levetid:

Foring af hullerne i en gammel stemmemekanik

Tarmstrenge er jo hulens dyre - fra 450 kr. pr. sæt og opefter. Og så er de ikke ret holdbare, så bl.a. derfor filer jeg altid mine negle helt glatte, når jeg spiller på dem. Der skal ikke ret meget til for at ødelægge strengene.

Mekanikkerne på de gamle guitarer har ofte et messingrør, hvor strengene sættes igennem et hul i midten af røret. Den skarpe metalkant kan godt være hård mod tarmstrengene, og skære sig ind i dem. Og så knækker de pludseligt uden varsel.

Derfor forer jeg altid hullerne med et plastikrør.

Jeg starter med forsigtigt at bore hullet større - 2,8 mm. Det kan godt være lidt nervepirrende - der skal bores langsomt og helt lige. Så stikker jeg et 2,8 mm. plastikrør ind i hullet, klipper det til, og med en lighter smelter jeg begge ender, så der dannes en lille, blød krave i kanten af hullet. Det beskytter strengene, så de holder meget længere.

Plastikrørene kan man købe i sportsfiskerbutikker (også på nettet). Det kan være dem, der bruges ved bombardafiskeri, eller dem som er inderrør i rørfluer.

Baroner:

Baroner hedder de små pløkker, som holder strengene fast i hullerne i strengeholderen.

Det kan ske, at Baronerne bliver væk. Det kan være, at der knækker en streng, og baronerne flyver ud i verden, og man kan ikke finde dem. De kan også gå i stykker. Og så må man have nogen nye.

De er til gengæld ikke så svære at få fat i, da de også bruges til western guitarer. Og de er heller ikke så dyre, selv i fine materialer.

De billigste man kan få, er lavet af plastik, men dem må man ikke sætte på en 1800-tals guitar. Det vil være respektløst over for en guitar, der er født længe før plastikken blev opfundet. Og man risikerer at guitaren bliver sur, og nægter at klinge ordentligt.

De bedste er lavet af den hårde træsort ibenholt (eng. Ebony), og hvis man vil gøre sin guitar glad, så er der perlemor på toppen (eng. Nacre eller Mother of Pearl)

Selve baronerne hedder på engelsk: Bridge Pins, og man kan også få sæt , hvor der er en Endedup med - På engelsk: Strap Button

Baronerne fås i forskellige størrelser, og de skal passe til hullet. Både baroner og hullerne er koniske, så man kan klemme baronen fast. Nogen gange skal man dog lirke en del rundt med den, før den sidder ordentligt

Der er flere forskellige musikforretninger, der sælger baroner.
Bemærk, at hvis der står et mm.-mål, så er det tykkelsen på pløkkens tykkeste sted lige under kraven eller hovedet.
Er man i tvivl om størrelsen, så køb dem hellere for store. Man kan altid slibe lidt af dem.

Den franske butik Emma Music har et stort udvalg af baroner og endedupper i både plastik, ben, metal og forskellige træsorter:
Emma Music Pins

Thomann i Tyskland har også et udvalg af baroner (Bridge pins) Ligger her i en liste over forskelligt tilbehør.
Thomann Bridge Pins mm.

Den tyske Martins Musik Kiste har også en tilbehørsliste, hvor der findes forskellige baroner (Bridge pins)
Martins Musik Kiste Bridge Pins

Og der er mange andre butikker med baroner. Det er bare om at søge på internettet.