Vedligeholdelse af guitaren, skader og reparationer

 

Når man nu har fået en ny guitar, er det jo vigtigt at passe på den.

En guitar er et skrøbeligt instrument, og kan ved hårdhændet behandling let gå i stykker.

En billig begynderguitar er lavet af krydsfinér, og kan tåle betydeligt mere end en dyr, fin håndbygget guitar af udsøgt træ.

Jeg har set begynderguitarer som har været en tur i cykelhjulet eller tabt ned af trapperne, uden at der er sket noget særligt med dem.

Det kan en dyr guitar bestemt ikke tåle.

Man kan sige, at jo finere og dyrere en guitar er, jo mere påvirkelig vil den være for skader.

Til gengæld klinger den jo betydeligt bedre end en billig model.

Opbevaring:
Guitaren opbevares bedst i et guitaretui eller ophængt lodret på væggen. Pas særligt på kolde eller varme vægge. Fugt har tilbøjelighed til at samle sig ved væggen. Guitaren må aldrig hænge skråt, idet den så kan blive skæv i halsen. Den må heller aldrig blive kold på den ene side og varm på den anden. Undgå kolde ydervægge, kælder- eller loftsrum samt varme fyrrum, vinduer og radiatorer. Alm. stuetemperatur og en luftfugtighed på 60-75 % er bedst. For megen fugt eller tørke kan få guitaren til at bule op i dækket, blive skæv i halsen , rasle og i ekstreme tilfælde revne eller gå fra hinanden i limningen.  Båndene kan begynde at stikke ud til siderne eller falde af, fordi halsen tørrer ind og derved bliver mindre. Opbevares den i en kasse, bør kassen åbnes ofte for at undgå fugtsamling.

 

Transport:
Al transport skal ske i lukket etui og ved transport i  koldt vejr, skal man vente med at åbne etuiet, til det har opnået samme temperatur, som luften i det lokale man ankommer til. Den varme stueluft kan ellers give guitaren, som er blevet nedkølet under transporten, et chok som resulterer i revner eller krakeleret lak. Ved evt. flytransport i bagagerum bør strengene løsnes helt og guitaren bør være i en rigtig guitarkasse (flightcase).

 

Se mere om køb af guitarophæng og guitaretuier på side: Guitaren og guitarkøb.

Guitar-etui

Væg-ophæng til guitar

Almindelig vedligeholdelse:
Hold lakken pæn med en tør, blød klud af bomuld, da fingeraftryk ellers hurtigt vil ætse sig ind i lakken, hvis de får lov at blive siddende. Er guitaren meget snavset, kan man dampe kluden let. Brug aldrig pudsemidler, lakpolish, vand eller lign. Giv stemmeskruerne en dråbe symaskineolie en gang om året.

 

Hvis gribebrættet viser tendens til udtørring, kan man, efter at have fjernet/løsnet strengene, fugte det med ren linolie, som trækker ned i træet, hvorefter det overflødige borttørres.

Justering af strengehøjden:

En guitarstreng skal have lige tilpas en højde over gribebrættet.

Saddel og stol er løse, og kan altid skiftes ud, hvis de bliver slidte eller man vil ændre strengehøjden.

En af 1800-tallets revolutionerende nyskabelser inden for guitar-konstruktion var den løse saddel og stol, som muliggjorde, at man kan justere strengehøjden i begge ender af strengen.

 

Strengen hviler ved guitarens hoved på "sadlen", som har nogle riller, der fastholder strengens placering.

Hvis sadlen er for høj, vil strengen være svær og hård at trykke ned med båndene.

Hvis sadlen er for lav, vil strengen ramme båndene, når den vibrerer - med utilsigtet støj til følge.

 

I strengeholderen på dækket går strengen hen over "stolen", og hvis den er for høj, bliver strengen også for svær at trykke ned.

Hvis den er for lav, vil strengen ramme båndende og give støj.

Overhold disse enkle regler, og du har et instrument, som du kan få glæde af mange år frem i tiden

Linolie-behandling af gribebrættet

En højtliggende streng giver en god kraftig lyd, men kan altså være svær at spille på.

Og en lavtliggende streng er lettere at spille på, men kan støje eller reducere guitarens ellers så fine klang.

Så det gælder om at finde lige den rigtige balance.

Som udgangspunkt skal afstanden på en klassisk guitar mellem 1. streng og 12. bånd gerne være ca. 3 - 3,5 mm.,

og 4 - 4,5 mm. mellem 6. streng og 12. bånd.

Der kan dog være forskelle ud fra den enkeltes spillestil og anslagsstyrke, og på en flamencoguitar vil strengene ligge meget lavt.

 

Afstanden kan reguleres begge steder ved at sætte en højere eller lavere stol/saddel på.

For at opnå en lavere stol/saddel kan man tage den af, og slibe den lidt på undersiden.

For at opnå en højere stol/saddel kan man lægge noget hårdt under (f.eks. Finér, hård plastik).

Brug ikke pap eller lign. Det er for blødt, og vil virke dæmpende på lydtransmissionen til dækket.

Det bedste er at sætte en helt ny og højere stol/saddel på og evt. slibe den til. (Kan dog være svære at få fat i)

Selv om Alhambra laver fine guitarer, er lige netop strengehøjden noget, som ofte bør finjusteres.

Det er nemlig ikke helt sikkert, at de får placeret strengehøjden helt præcist, når de monterer strengene på fabrikken,

og som nævnt er det også en individuel vurdering.

 

Udskiftning af stemme-mekanik:

Hvis tandhjulene er blevet slidt, eller der evt. er knækket nogle tænder af, kan det blive nødvendigt sætte en ny stemmemekanik på guitaren. Det er ikke så svært.

Tag strengene helt af, og skru forsigtigt de fire skruer ud i hver side, som holder stemme-mekanikken på plads. Herefter kan den trækkes ud af hullerne.

 

Hvis der ikke er synlige tegn på slitage, men stemmeskruerne går lidt trægt, kan man starte med at give tandhjulene en dråbe olie, stramme de små skruer midt i tandhjulet, og give de hvide ruller lidt stearin, der hvor de går ind i hullet i guitaren.

Ellers må man sætte en ny stemmemekanik i guitaren. Selv om der er en vis standard, kan der godt være forskel. Så sørg for, at den nye mekanik, har samme størrelse og hul-afstand som den gamle. De kan være lidt svære at få fat i, og findes i meget forskellige prislejer fra de helt simple og billige til luksus-udgaver i ædeltræ. perlemor og udsmykning.
Skruehullerne befinder sig desværre sjældent det samme sted, og man må derfor ofte lave nye huller i træet.

 

Reparationer:

Større reparationer bør man ikke selv foretage.

Kommer der revner, eller har halsen slået sig skæv eller gået op i limningen, eller hvis der kræves pletvis eller hel omlakering –

så skal guitaren indleveres til en professionel guitarreparatør, som ved hvilken lak, lim mm. der kan bruges.

Næsten alt kan repareres, hvis det bliver gjort rigtigt - men det kan godt være dyrt.

Så man bør få en fast pris, og overveje om prisen på reparationen står mål med guitarens pris.

På en billig begynderguitar til 5-600 kr. vil større reparationer næsten aldrig kunne betale sig, da prisen ofte vil overstige guitarens værdi.

Men har man en dyr guitar, som man er glad for, vil man måske godt give 2-3000 kr. for at få gjort den i orden igen.

Ovenfor en revne, som er repareret fint, men dog ikke usynligt. Det var nødvendigt at sætte en træ-lap på indersiden af dækket. Det foringer ikke lyden, og guitaren er spilleklar igen.

 

Til højre en guitar, som er fornemt repareret.

Guitaren har fået et voldsomt slag på siden, og træet er revnet på kryds og tværs. Efter reparation er skaden næsten usynlig, og har ingen indvirkning på guitarens klang.

 

Begge reparationer er foretaget af guitarbygger Kenneth Brögger i Birkerød:

 

Guitarbygger Kenneth Brögger

Skader som disse er svære at reparere, og prisen vil blive høj - men de kan repareres

Til almindelig vedligeholdelse hører jo også at skifte strenge. Se her hvordan man sætter nye strenge på guitaren på den bedste måde. Klik og hent en vejleding i PDF:

Vedligeholdelse

af guitaren