Guitarens rosét

 

"Hold da op, jeg troede det var et billede eller et klistermærke" lød det fra Sarah?.

Snakken var tilfældigvis faldet på guitarens rosét - dekorationen rundt om lydhullet, og jeg havde fortalt, at det faktisk er en mosaik lavet af bittesmå farvede træstykker. Pludselig begyndte alle at kigge nærmere på rosétten på deres egen og de andres smukke, spanske guitarer, og der kom gang i snakken om de flotte udsmykninger.

 

Den moderne spansk/klassiske guitar er i grunden ganske enkel med næsten ingen pynt eller udsmykning. Det utrænede øje kan sandsynligvis ikke se forskel på en guitar til 1000 kr. og en til 100.000 kr.

Den traditionelt eneste pynt er rosétten. Den er naturligvis ganske overflødig for guitarens klang og kvalitet, men for de fleste guitarister har den nu alligevel en stor betydning.

 

Rosétten er en overlevet rest fra 1600-tallets overdådigt udsmykkede guitarer og lut-instrumenter. På dette tidspunkt var rosétterne ofte rene kunstværker udført i elfenben, pergament, perlemor osv. Og hele resten af instrumentet var dekoreret på samme måde, sikkert for at adlen kunne imponere andre med de flotte instrumenter.

 

Efterhånden som guitaren op igennem 17- og 1800-talet blev videreudviklet med større og smukkere klang, forsvandt det meste af pynten. Det var jo først og fremmest et instrument, der skulle LYDE godt.

 

Den traditionelle rosét på en spansk guitar er en rund mosaik fremstillet af bitte-små farvede træstykker lagt i et sirligt mønster rundt om lydhullet.

Mange guitarbyggere fremstiller selv deres rosétter, som ofte også fungerer som et unikt varemærke eller logo. Guitar-nørder kan med det samme genkende det specielle mønster fra en Ramirez-, Esteso- Fleta- eller andre guitarer.

Den enkelte guitarist får et særligt forhold til sin egen guitars rosét-mønster, og faktisk kan man i de blomsterranker, bølgelinjer osv, der typisk bruges som mønstre i rosetten, se en direkte arv, der rækker et årtusinde tilbage til den mauriske tid i Spanien - de ca 600 år, hvor Spanien var under islamisk herredømme.

 

Den spanske kultur er stadig, især i Andalusien, stærkt præget af den mauriske kultur. Overalt finder man den i de store kirker, der tidligere var moskeer, i portaler, slotte, klinkegulve, haver, torve, smedejernsgitre og helt almindelige huse.

 

Så rosétten er med til at give guitaren både personlighed, sjæl og historisk dybde.

For os guitar-elskere er guitaren jo ikke en død genstand som en kaffemaskine eller en donkraft. Den er jo skabt af levende træ, som opbygget af celler ligesom os selv, og er resultatet af flere hundrede års guitarbygger-håndværk, tradition og kultur.

Der findes også kunsthåndværkere, som udelukkende fremstiller rosétter. De købes så af guitarbyggere, som selv "kun" fremstiller guitaren.

Nogle guitarbyggere nøjes ikke med rosétten som dekoration, men fører roséttens farver og mønstre ud i kantbåndet rundt om guitarens krop, og man kan også finde guitarer, som har et bånd af rosettens mønster lagt på strengeholderen.

 

Selv på billigere spanske guitarer er rosétten fremstillet som en træ-mosaik i smukke mønstre, men her ofte på den måde, at man har limet farvede tynde trælister sammen til en slags rør, som man så skærer i skiver.

Rosét på Jose Ramirez guitar Class 1A - 1981

Hermann Hauser

José Romanillos

Lucas Martin

Manuel Reyes