
|
Byg din |
|
Byg din egen capo
Capo, capo tasto, capo tastro, capo dasto - og på spansk: cejilla. For flamencoguitaristen er den uundværlig, den klassisk guitarist bruger den i ny og næ, og for sangakkompagnatøren er den et must. I vor tid findes der mange fancy udgaver i plastik og metal samt den billige elastik-model.
Og så er der den gamle, spanske model i træ med en streng og en violinskrue. De spanske guitarister bruger den - Paco de Lucia er ofte fotograferet med en typisk spansk cejilla på guitaren. Og jeg bruger den.
Den er betydeligt mere bøvlet at sætte på guitaren og skifte toneart med end de nyere typer, og det kræver lidt øvelse at bruge den. Strengen kan knække og må udskiftes. En enkelt bestemt flamenco-akkord er næsten umulig at tage, da violinskruen rager lidt højt op.
Men æstetisk er den en nydelse at bruge og se på. |





|
De spanske flamencobutikker fører mange modeller i forskelige træsorter, og med mere eller mindre udsmykning. Nogle er rene udstyrsstykker med blandede træsorter, indlæg af træmosaik, perlemor, ben og meget mere. På den klassisk/spanske guitar er der bortset fra rosetten og stemmemekanikken ikke megen udsmykning, så er man en Pynte-Jørgen, kan man i rigt mål få afløb for sine laster ved at kigge i disse butikker f.eks. El flamenco Vive
Men har man en lille hobby-snedker gemt i maven, fingersnilde samt et godt udvalg af værktøj, er det ikke så svært at bygge sin egen capo. |
|
Jeg har selv bygget flere i ibenholt og palisander - nogle med indlæg af ben og nogle med gamle, dekorative violinskruer. Men efterhånden holder jeg mest af de meget enkle typer, hvor det er de smukke træsorter, der udgør pynten.
Man kan bruge mange forskellige træsorter - helst med en flot og spændende åretegning. Men det skal være hårdt træ - palisander, teak, ibenholt mm. Man kunne nok også godt bruge bøg, men det er sjældent så spændende i tegningen, men jeg godt kunne forestille mig et flot stykke egetræ ville kunne bruges.
Palisander, teak, ibenholt kan være lidt svært at få fat i. Oliventræ har jeg købt i netbutikker, der sælger køkkengrej. |
|
Både palisander og teak kan man være heldig at finde på loppemarkeder. Disse træsorter var meget populære til møbler, borde - især sofaborde eller små serveringsborde i 1970-erne. Og det gør jo ikke noget, at møblerne er mere eller mindre i stykker. Bordpladerne på de små borde er sjældent massive, men finérede med palisander/teak. Men benene er oftest massive, og der kan være materiale nok til flere capoer. Ibenholt finder man som regel ikke på loppemarkeder, så der må man nok på nettet og finde certificeret ibenholt - og det er lidt dyrt. Men det er jo ikke store stykker, vi skal bruge. Gamle violinskruer kan man være heldig at finde hos violinbyggerne. Man kan også købe nye. |
|
Cejilla i ibenholt med indlæg i ben |
|
Cejilla i spansk oliventræ med violinskrue i rosentræ |
|
Her har jeg bygget to cejillas af spansk oliventræ. Det har nogle fantastisk flotte åretegninger, og når man skærer i det, dufter det - af oliven, Spanien, paella, tapas og Sangria - og hvis man lukker øjnene kan man i det fjerne høre en Sevillanas eller en fiesta-bulerias eller måske et digt af Lorca. Violinskruerne er i rosentræ. |
|
Cejillas i ibenholt, oliventræ, teak og palisander. |
|
Et lille udvalg af træ til Cejillas. |
|
Klik her eller på billedet ovenover og se en foto-serie fra hele arbejdsprocessen ved fremstillingen af de to cejillas i oliventræ. |
|
Udover et godt udvalg af veltrimmet værktøj, kan det også anbefales at anskaffe noget special-værktøj til boring af det koniske hul.
Et konisk bor gør det lettere at bore et præcist konisk hul. Kan købes hos Dictum - Konisk bor. |
|
Byg din |
|
Klik her eller på billedet nedenunder, og se en foto-serie fra hele fremstillingsprocessen af to cejillas i oliventræ. |

|
Kontakt til Flemming Weisdorff tlf. 2099 5652 eller mail: flemming@weisdorff.dk |